Salgs- og leveringsbetingelser
senest revideret januar 2025.
Nærværende salgs -og leveringsbetingelser er gældende for alle aftaler om køb fra Liljegren & Lind ApS, Kildeåsen 9 4571 Grevinge, CVR. 44767384 (herefter ”sælger”). En eventuel fravigelse skal aftales skriftligt.
Tilbud og ordrer
Et skriftligt tilbud er gældende i 30 dage med mindre andet er angivet.
En ordre er først bindende for sælger, når køber har modtaget sælgers ordrebekræftelse.
Gældende priser
Den gældende timepris er 500,00kr inkl. moms for private. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre timeprisen.
Aftale om fast pris kan indgås. Sælger er berettiget til at ændre den overfor køber aftalte pris, hvis der sker uforudsete ekstra omkostninger ift. konstruktionen eller lign.
Betalingsbetingelser
Betalingsfristen er 3 dage netto fra faktureringsdato, med mindre andet er aftalt. Sælger kan kræve kontant betaling.
Sker betaling ikke rettidigt, opkræves rykkergebyr og renter i henhold til rentelovens rentesats. Alle rykkere er samtidig et påkrav og varsel i henhold til inkassoloven, så hvis betalingen ikke sker her, vil der pålægges yderligere omkostninger, idet sagen herefter vil blive sendt til inkasso.
Reklamation
Eventuelle reklamationer over kvaliteten af et udført stykke arbejde skal fremsættes omgående.
Alle reklamationer skal ske skriftligt straks efter at køber er blevet opmærksom på en mangel. I modsat fald har køber fortabt sin ret til senere at påberåbe sig denne.
I tilfælde af berettiget reklamation, udbedres arbejdet omgående uden beregning.
Tvister
Uoverensstemmelser mellem partnerne om aftalen, dens opfyldelse eller fortolkning, skal søges bilagt ved forhandling mellem partnerne. Kan parterne ikke opnå enighed, og aftaler partnerne ikke voldgift, skal tvisten afgøres efter dansk ret.